Himmelblå er en lille institution, som ligger lidt tilbagetrukket fra Backersvej, tæt ved Amager Strand. Vi lægger vægt på et tryghed og trivsel og har en hverdag, hvor børnene lærer og udvikler sig.
Mad og måltider
Vi lægger stor vægt på, at børnene har gode oplevelser, når vi samles om måltidet, for vi synes, at det er vigtigt at styrke børnenes madmod. Vi har desuden det økologiske spisemærke i guld.
Nye forældre
I Himmelblå går vi meget op i, at jeres barns første tid er både tryg og rar - både for jeres barn og for jer som forældre. Når I får tildelt en plads hos os, ringer vi jer op, så vi kan fortælle om den første tid.